Godt nytår!

Hej :)

Så nærmer vi os det nye år. Tiden fra vi kom hjem har været rolig. Startede på job om mandagen og der lå allerede nogle spændende opgaver til mig. Lækkert. Det blev dog kun lige til et par dage med information, overdragelse og et par interviews. Så sænkede julefreden sig over kontorlandskabet. Dagene her mellem jul og nytår har været helt stille, så der har været tid og ro til fordybelse og forberede sig til det nye år. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Min jul har været helt stille og rolig. Der har været tid til at se venner og få pakket lidt ud.

Jeg er stadig noget træt om morgenen. Jeg forsøger at komme ind i en almindelig rytme igen. Men det bliver nok lidt barskt at komme op kl 5:15 de første par dage. Min krop har fået travet et par ture i sneen, men ellers har jeg været standhaftig og holdt mig i ro. Nu begynder rastløsheden dog at være voksende. Det bliver skønt at starte træningen op i næste uge. Eller det vil sige, træning bliver det jo næppe – nok mere i retningen af wellness/motion. Helt lav intensitet og naturligvis ikke fuldt program fra starten. Så ser vi hvad kroppen siger til det.

Fødderne er næsten hele. Huden er ikke helt fin endnu – men det er kun kosmetisk.

Flere ultra-atleter på Facebook er begyndt at linke til et par video-klip af pionererne inden for ultra-triathlon. Du har muligheden for at kigge med her – god fornøjelse:

Klip 1

Klip 2

Jeg håber I alle kommer godt ind i 2011. Det bliver mægtigt!

This entry was posted in Dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.