Hammer Trail

Hej igen,

Jeg ville gerne have ryddet lidt op på hjemmesiden, men fik splittet mere ad end fikset. Så vi må leve med det indtil videre. Sæsonen er skudt i gang og vi skal videre. Min træning har været so-so i løbet af vinteren. Jeg har været nødt til at prioritere min tid anderledes og kroppen fik mulighed for at komme sig helt efter turen i november.

I løbet af foråret har jeg kunnet mærke farten er kommet tilbage i kroppen. Ikke noget prangende men stille og roligt tager kroppen fra igen. Jeg har spinnet godt 3 gange pr. uge, løbet 2-3 gange + det løse.

Sidste weekend startede jeg så sæsonen med Hammer Trail.

Jeg har altid hørt, at de på Bornholm var gode til at arrangere løb. Jeg har kørt adventurerace på Bornholm, så jeg kendte lidt til de terræn de kan mønstre på øen. Dengang var det både godt tilrettelagt samt smuk natur. Så jeg var fuld af store forventninger da jeg tilmeldte mig den første udgave af Hammer Trail 100miles (161km). Serien blev startet sidste år med distancerne 50miles (80km), marathon, halv-marathon og et børneløb.

50-miles fra 2010 [Link]

Hammer Trail er pointgivende til det legendariske Ultra Trail Mt. Blanc (UTMB). Det var på denne baggrund, at min ven Jakob Vemmelund og et par af hans venner skulle til Bornholm. Jeg har ikke umiddelbart planer om at løbe UTMB, men min konkurrencelyst var vakt og jeg ville gerne teste hvor min udholdenhed var efter restitutionsperioden. Jakob og drengene var tilmeldt 50-miles. Jeg er opdraget med ordene “Kan du spise en halv, kan du også spise en hel – ellers er du ikke sulten”. Desuden kræver 80km noget mere speed end jeg umiddelbart mente jeg var i besiddelse af. Så jeg valgte den lange distance. Det skal være vildere! – og det blev det….

Torsdag aften gik med at få pakket det obligatoriske udstyr:

•    Vædskebælte/Camelback på minimum 1 liter
•    Pandelampe, med udskiftelige batterier+ekstra batterier
•    Plaster/bandage
•    Drikke/suppe-kop, der serveres kun drikkelse/suppe i medbragt kop
•    Fløjte
•    Kasket/bandana
•    Mobil telefon

Jeg havde fået testet udstyret inden afgang, så jeg var sikker på mine valg. Eneste detaljer jeg ikke helt havde fået styr på var pandelampen og ekstra-batterierne. Jeg har fine pandelamper og valgte en “Tika”. En ældre klassikker, men netop lamper har udviklet sig meget inden for de seneste år. Så havde jeg haft bedre tid, ville jeg have undersøgt og bestilt nyt grej. På den anden side, så er det rart at kende sit grej og Tika’en er der aldrig noget vrøvl med. Man skal have ekstra batterier med – der er stor forskel på hvor meget batterier vejer (prøv selv). Jeg tog hvad jeg havde i skuffen, absolut ikke den lette version, men de ekstra gram ville nok ikke gøre forskellen :)

Fredag morgen var det tidligt op og afsted. Turen gik over Ystad/Rønne. Jeg havde fejlvurderet trafik-situationen lidt og vi var i Ystad i uhørt god tid. Men hellere det end stres på vejen. Allerede på færge hilse jeg på de første mennesker som også var på vej til Bornholm for at lege. Jeg fik provianteret med 3kg slik. Jeg ved aldrig hvad jeg har lyst til – så afveksling er nøgleordet.

Vi ankom til Rønne ca. 9:30 og lavede et raid i den første og bedste Netto vi fandt. Kakaomælk, morgenmad, lyst brød mm. Jeg fik klaret et par telefonopkald til job. Derfra direkte til Sandvig. Vi havde fået en luksus-hytte på Sandvig-camping [Link], perfekte omgivelser tæt på start og til næsten ingen penge. Hurtig udpakning, så et par timers arbejds-email og telefonkonferrence. En sms tikkede ind, Jakob var landet, de havde hytten lige ved siden af os. Jeg nåede lige små timer på hylden, inden jeg skulle have tøj på og mod check-in.

Vi var kun 11 der stillede til start fredag aften, så alt forløb helt stille og roligt. 50miles starter først lørdag formiddag, marathon distancen senere endnu og halv-marathon først kl 19 lørdag aften. Udlevering af nummer, fik rigget til og pakket energi i små fryseposer samt hilst og snakket med de andre løbere+crew. Hyggeligt. Efter check af obligatorisk udstyr var vi klar til start.

Kl 18 blev vi skudt afsted. Først en “prolog” første stykke af sporet og så blev vi ledt tilbage til basecamp/målområde, i alt små 10km. Vi løb i samlet flok. Jeg lå ca. midt i feltet, alle i roligt jævnt tempo. Ud langs Hammersø, lidt op ad bakke, igennem sandet forbi Sandvig camping, et lille stykke bakket asfalt op til fyret. Derfra ad grussti langs vandet. Skarpt op ad bakke til det gamle fyr/radarstationen. Ned over klipperne til vandet igen, en kort runde op til toppen af klipperne ved Hammersø, hvorfra vi kunne se Basecamp for foden. Tilbage til vandet og op af alle trapperne til Hammershus. Derefter blev vi ledt væk fra “sporet” og en genvej tilbage til Basecamp. Jeg havde fået jogget mig lidt op i feltet og lå sammen med Jakob Flensborg.

Efter de 10km prolog blev vi sendt ud på hele 25km sporet. Det skal gennemløbes 6 gange. Først 25 km rundt fra basecamp til Basecamp. Ved Basecamp tanker man op og løber så samme vej retur igen. Der med gennemløbes de samme 25km 3 gange i hver retning = 6 gange i alt = 150km. Det fungerer overraskende godt! Ruten bliver ikke kedelig. Rent mentalt er de 2 første gennemløb helt friske fra fad, så en tur mere i hver retning i mørke og derfra er det bare at komme hjem. I trailløb er der ingen km-skilte sat op. Så du må løbe på din fornemmelse og dit ur. “Midt” på ruten, ved Jons kapel, var et lille væske depot med mulighed for at få en lidt energi. Så det er vigtigt at få fyldt væske i rygsække og have energi i lommerne.

Forste runde løb jeg sammen med Flensborg. Han blev 2′er på 50 miles året før og er specialiseret i trailrun. Vi hyggesnakkede lidt og han fortalte om hans bedrifter året før med 50miles og trailløb i Verdon (Europas Grand Canyon). Hyggelig fyr. Faktisk blev det så hyggeligt at vi fik løbet lidt vild i sandet ved Sandvig Camping. Det gav lidt ekstra højdemeter og kostede nogle minutter. Men ikke nok til at tage humøret fra os.

Efter de 35km var det begyndt at blive mørkt og vi fik pandelamperne igang. Jeg prøvede at hænge på Flensborg, men det var tydeligt at han havde langt mere erfaring i trailløb. Jeg havde simpelt hen ikke samme rutine i at løbe på klipper om natten. Det kostede for mange kræfter og jeg fik ikke sat fødderne rigtigt. Jeg sparkede tærerne ind i sten og snublede i rødder. Flere gange fik jeg vrikket i anklerne og jeg besluttede at lade Jakob løbe. Jeg måtte fortsætte i mit eget tempo. Det er for tidligt på sæsonen og jeg ville hellere helt hjem og stadig have en god sæson foran mig.

Jeg fik arbejdet mig langsomt igennem natten, det var fint og jeg var OK løbende. Man skal være glad for sit eget selskab på disse løb. Der sker ikke meget på Hammer-knuden sådan en fredag aften. Jeg kan huske jeg tænkte at vi kunne være taget i byen og drikke øl, men nu havde vi valgt noget andet. Jeg plejer at have de onde søvnkriser om natten, især hvis jeg ikke har haft tid til optimale forberedelser. Men jeg har fået gode erfaringer med at løbe på Red Bull og cola/vand. Så denne lidt kølige nat var der ikke de store udfordringer på den front.

Efter de 80km var jeg ved at have fået nok. Jeg overvejede kort om jeg skulle stå af og tage de 2 point til UTMB. Det var gået fint med at holde cut-off tiderne. Udmattelsen var begyndt at melde sig og det blev ikke nemmere at bevæge sig elegant i terrænet. Det skete naturligvis ikke. Tricket er at holde sig i gang. Enkelte af de andre var stoppet tidligt. Vist nok en fiber-sprængning og noget andet bøvl.

Så længe man holder sig igang – drøne ind i basecamp, tanke væske, lægge affald, gribe 2 nye poser energi og så afsted ud på sporet igen.  Så går det. Begynder man først at stoppe for at skifte tøj, få varmen ved bålet eller lige skal sidde og spise, så falder man fra hinanden. Benene bliver stive og hovedet går koldskål. Det dur ikke. Videre! Hurtigt! Men det er ikke nemt kl 3 om natten. Basecamp lokker med lækre friske sandwich, chokolade, varm suppe, kaffe, slik og andet godt. Du skal kunne lide at være på sporet for at komme videre derfra. Jeg fik lidt suppe i min folde-kop og røg afsted på endnu en runde. Det er en helt særlig fornemmelse at løbe i morgenskumringen og se dyrelivet. Der var en buk, der en ørn og så selvfølgelig de mange får med deres lam.

Op ad formiddagen begyndte 50-miler’ne også at løbe i sporet. Super motiverende at hilse på de andre i feltet. Jeg kender en del af dem og smilet får et ekstra nøk opad når man hører sit navn. De så friske ud og os der havde været i gang +16 timer måtte slide lidt mere i det. Solen skinnede og der manglede kun et par runder mere. Underligt nok kan man overbevise sig selv om begrebet “kun et par runder mere” også når der tales om 25km-runder! Lidt senere

Hver gang vi vendte ved Basecamp kan man se hvem der løber mod en. Det giver fornemmelse af hvor man ligger i feltet. Flensborg var stabilt løbende. En enkelt løber råbet efter mig, at jeg kun var 24min efter ham. Jeg løb mit eget løb. Faktisk så var jeg så meget i flow/mine egne tanker at jeg løb vild 2 gange. Ruten er heldigvis virkelig godt opmærket, så jeg opdagede det hurtigt og kom tilbage på sporet. Det kostede ikke mange minutter. Men tankevækkende at man kan løbe helt i sin egen verden.

Den sidste runde blev kørt på “Magasin-kortet”. Jeg var flad og træt og ville bare hjem. Jeg havde ikke fået nok energi og jeg begyndte at kigge langt efter de små bække. Det kolde rislende vand var bare SÅ tillokkende, men jeg stoppede ikke. Det måtte blive senere. Jeg mosede på og måtte betale regningen senere.

Jeg havde hørt rygter om at man kunne få en ekstra præmie. Et eftertragtet bæltespænde (ja sådan er det i ultraløb). Jeg havde fået bildt mig ind at det var under 24 timer for at få fat i dette bæltespænde, og med lidt held kunne jeg iflg. mine beregninger lige snige mig under. Jeg får slæbt mig hjem i tiden 22 timer og 39 minutter. Efter mål gang er det af med skoene, på med resitutitionsskoene og så ellers bare første og bedste campingstol. Jeg er træt, brugt og på nippet til at blive små-dårlig. Heldigvis er servicen helt i top. Folk kommer med tæpper, der bliver serveret varm suppe, pizza og gjort alt hvad der er menneskeligt muligt for at få min krop igang igen. Efter et par timer vender varmen tilbage. Jeg får mit diplom, min medalje og mit bæltespænde (og bliver informeret om at kravet “kun” er 26 timer…. ja ja nu var jeg jo i mål).

Jeg når lige at se halv-marathon’erne blive sendt afsted, inden jeg lægger mig til at sove bag i bilen. De ønsker at lave specielle ræs på Bornholm og det gør de – endda rigtig godt! Grunden til at halvmarathon først starter så sent er, at de også får mulighed for at løbe i tusmørke. En ganske særlig oplevelse. Det er hårdt og barsk. Lever du for hurtige personlige rekorder, så er Hammer Trail ikke dit race. Leder du efter en helt unik rute, bruge din krop og udfordre din løbeteknik som aldrig før, kombineret med en episknaturoplevelse – så er du det helt rette sted!

Resultater [Link]

Video fra 100miles 2011 [Link]

Vi ses i sporet!

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.