1 down….

Hej,

Så fandt jeg endelig Køffenhaun igen. Den første uge gik med at finde rytmen i Danmark. Der skulle samles op på nogle småting og vaskes en masse tøj. Da jeg var i Kina meldte jeg mig til Challenge Copenhagen. Jeg vidste det ville være hårde vilkår da jeg ikke har kunnet passe min cykeltræning hele sommeren. Jeg har stort set ikke cykeltrænet siden maj måned og min løbetræning har været på et absolut minimum.

Ikke desto mindre stod jeg i vandkanten ved Amager Strandpark sammen med alle de andre atleter søndag morgen. Optakten til stævnet var hyggelig. Jeg kiggede forbi messen dagene op til. Dels for at være sammen med Thorax-folkene, der havde gang i en stand. Altid hyggeligt at give den gas sammen med dem. Jeg fik hilst på en masse af mine venner og bekendte fra Fitnessdk og andre steder i landet. En lille sludder med Rasmus Henning og Thorbjørn Sindballe blev det også til (jeg har stadig en af Thorbjørns rekordcykler – en gammel TT2-light brugt i Florida :) .

Søndag morgen klappede bare. Tidligt i seng. En god nats søvn. Tidligt op, masser af ro til at pakke og få morgenmad. Vi ankom til skiftezonen T1 tidligt, så der var tid til at checke cyklen og snakke med de andre atleter. Våddragten på og ned til svømmestarten. Jeg kom fint fra start. Vandet var frisk og klart, en herlig morgen. Jeg holdt på, men gav den ikke fuld gas. Det var planen at tage det roligt hele dagen og se hvordan formen var efter et noget ujævnt forår og sommer.

Jeg brugte 1 time og 3 min på svømningen, et par minutter mere end mine bedste tider. Helt fint. Jeg havde besluttet at bruge ræset til test af grej. Jeg er super glad for at løbe i mine Salomon tights fra S-Lab. Jeg har prøvet lidt krydstræning i dem – men aldrig cyklet langt i dem. De sidder dog så godt, så jeg valgte at give det et skud. Det viste sig at være en god disposition. Skiftet gik nemt. Af med våddragt, cykelsko og solbriller på og af sted.

Det var nemt at finde cyklen og jeg strøg hurtigt ud på ruten. Det gik fint de første 20km – noget bedre at komme ud af København med tørre veje. Sidste år var der overhængende fare for at cyklen ville glide væk under en. I år kørte det bare.

Jeg nåede forbi Bellevue, hvor det første depot på cykelturen er. En ny flaske på og videre ud. Vi lå som perler på en snor – alle med pæn afstand mellem. Det virkede som de skarpe drafting-regler har hjulpet. Dejligt.

Et stykke op ad strandvejen lød et højt brav og jeg var flad på bagdækket. Træls. Af cyklen, et hurtigt slangeskift. Kiggede om der var noget i dækket – intet at se. På med det hele, pumpe og op på hesten igen. Det er kun 2. gang jeg er punkteret i en IM-konkurrence. Det bekymrede mig lidt at det var en “eksplosions-punktering”. Men jeg kunne jo have været uheldig. Jeg nåede kun 5m så røg slanges igen. Det kunne være en revne i dækket. Af med det hele een gang til. Kigge, trække i dækket – der var intet at se. Kunne det være dækjernet? De dæk sidder djævelsk hård fast på Zipp-hjulene. Til sidste fandt jeg revnen i dækket. Flængen var helt ude ved kanttråden på dækket. Prøvede at patche dækket, 3. lapning var udført. I mellemtiden var en meget flink hjælper kommet på sin MTB. Han havde hentet en ekstra slange – jeg havde “kun” 4 stk med (og lidt lapper). Det hjalp desværre ikke at patche dækket. Så snart der kom luft i, bulede dækket ud. Jeg lånte en mobiltelefon af hjælperen. Fik ringet til Maj og sagt hun skulle køre til depot med min reserve-cykel. Jeg nåede ikke mange meter før slangen røg igen.

I cykelsko og med cyklen på slæb, løb jeg tilbage til Bellevue depotet. Her var der hjælp at hente. Vi fandt et bagdæk jeg kunne få på, fik en til at sende en sms til Maj om, at jeg havde fået hjælp og var kørt videre. Det kostede lige 1,5 time mere end beregnet inden jeg krydsede 33km mærket på cykelruten. Næsten 2,5 time om 33km – det giver en pænt sløj gennemsnitshastighed. Dækket holdt, selvom jeg var lettere presset over at vide det samme kunne ske på forhjulet. Jeg fik lige et glimt af legendarisk Sandvang, som var ude og heppe med ungerne.

Det koster naturligvis lidt på motivationen af vide det bliver den dårligste ironman tid, men det tog helt tidpresset af konkurrencen. Tidstab i den størrelse kan umuligt indhentes. Så jeg hyggede mig på turen rundt. Nød marathonen og fik hilst på nogle af atleterne og ikke mindst nogle af de mange der var mødt op for at heppe og holde festen kørende. Tusinde tak! Jeg nåede i mål i tiden 11:52.

Kroppen føles rimelig frisk og benene var overraskende gode mandag morgen på spincyklen. Jeg forventer at være klar igen til ræs allerede næste weekend. Det bliver en spændende og udfordrende sæsonafslutning!

Der var mange dygtige fotografer ude og lufte udstyret i søndags. Jeg fik bl.a. hilst på Martin Paldan [Link] og fødselsdagsbarnet Jeannette Pardorf [Link], så der kommer helt sikkert mange gode skud fra dagen. Min ven Morten Johansen har allerede lagt lidt af hans billeder op. De kan ses her [Link]

This entry was posted in Dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.