Ankomst

Neftenbach. Vi havde nået vores mål
Endelig var vi fremme, Greisen tog sin sål
Væk fra gaspedalen og motoren brusede af
Vi havde kørt godt 1200 km den dag

Sådan noget i den retning starter en af Østkyst Hustlers tekster. Jeg startede torsdagen med at pakke bilen. Der var ikke meget arbejde i det. De fleste ting stod klar fra Slovenien. Jeg har lidt nyt grej jeg skal teste. Tøj og ny drikke”dunk” fra Salomon og en ny hjelm, solbriller og cykeltrøje fra Ekoi. Noget jeg forventer mig meget af. Dertil skulle jeg lige finde pit-teltet frem fra loftet.

Derfra og ud på job. Jeg er rigtig glad for den opgave jeg er på for tiden. Så det var ikke helt nemt at rive sig væk fra skrivebordet – men jeg kom ud af klappen ca. kl 14 og satte kursen stik syd. Turen til færgen var nem, ikke meget trafik på det tidspunk. Fik lige hvilet hovedet 20min på færgen inden det lange træk. Ingen problemer undervejs. Lidt tæt trafik omkring Hamborg og den normale mængde “baustelle”. Vi piver jo også når vejene ikke bliver vedligeholdt.

Jeg har ofte tænkt på om jeg er introvert eller det modsatte. På den ene side skal man naturligvis være glad for sit eget selskab når man dyrker den sport jeg gør. Livsstilen omkring at være moderne “cowboy” passer mig tilsyneladende fint. På den anden side så holder jeg meget af at være sammen med folk. Jeg får meget positiv energi af at holde foredrag, undervise og hjælpe andre. Jeg ligger nok og roder et eller andet sted omkring midten – alt efter situationen.

På denne køretur var mit eneste selskab en ramme Redbull, høj musik på anlægget, madpakken fra Maj og 100l diesel i tanken. På med resitutionsskoene, speederen i bund og så blæse gemmen det tyske motorvejsnet i regn og mørke. Jeg stoppede blot en enkelt gang for at tanke, bilen tager trods alt lidt for ulejligheden.

Jeg ankom til Neftebach ca. 1:30. Efter lidt søgen (og et åbent wifi-spot) fandt jeg campingpladsen. Det lokale Gasthof var lukket og helt mørkt. Det er en lille hyggelig landsby. Jeg slog teltet op, et af de andre teams var i gang med samme øvelse. Overvejede kort at finde luftmadrassen frem, men besluttede at det ikke var umagen værd. Jeg har alligevel måtte sidde op og sove de seneste 10 dage – så en nat mere var ikke et problem. Jeg satte mig til rette i bilen og faldt i søvn.

Fredag morgen lokkede jeg lige på firma-PC’en og gik tur over for at se svømme-stadion. Benene var noget stive efter køreturen. Da jeg kom tilbage var Signe og Vivs nået til support-området/campingpladsen. Vi riggede det sidste til, smuttede ud og handlede, fik taget blodtest (laveste værdi jeg nogensinde har fået mål, Hæmatocrit på knapt 40 – hvad det så end er værd). Raceinfo er overstået og vi er nu klar til pastaparty. Vi har fået lidt selskab af nordmanden. Det er hans første race, de er ankommet med fly. Så vi hjælper naturligvis ham og konen, så de også får et godt race.

Jeg ved ikke hvor meget der bliver opdateret – men Vivs vil nok gøre hvad hun kan. Så kig med her, på Facebook-siden og/eller stævne-siden [Link]

Der er pasta-party kl 19 og præsentation af atleter og jeg skal hente Maj i lufthavnen 20:15. Med andre ord – jeg skal ud af klappen.

This entry was posted in Dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.