Lad os komme igang!

Onsdag var store rejsedag. Af sted fra morgenstunden med flyveren. Et smut over Milano og så videre til Sicilien. Alt gik planmæssigt og glæden var stor jeg kunne konstatere, at begge mine cykler var nået frem.

Lejebilen var klar og vi brugte et par timer på at køre halvvejs over øen til Pergusa ved Enna. Suuuuper lækkert sted. Perfekt vejr til sport og fantastisk landskab.

Vi ankom til hotellet og fik vores værelse. Det kan rumme hele teamet, så John og jeg har masser plads at boltre os på her de første par dage.

Dagen i dag er gået med race-briefing og samle cykler. Alt spiller.



Situationen er lidt anderledes i morgen. Motorbanen er optaget til anden side, så vi skal køre på vejen, der ligger ude på den anden side af hegnet.
Det betyder, at der ikke er chip-tidstagning og at runderne nok er lidt anderledes. Men det klarer vi også. Et ferrari-show og deca på samme tid – hvad mere kan vi forlange? Der bliver masser at kigge på under cyklingen.

Motorbanen er 5km rundt om en sø og ganske flad. Asfalten er lidt “rough” på nogle passager. Turen fra svømmepølen og op, er 7km. Det meste pænt op ad bakke, så benene bliver kick-startet. Svømme-stadion med vejen op mod Pergusa i baggrunden.

Poolen er ikke så stor, derfor starter vi i 2 “bølger”. Første start kl 7:30 og start nr. 2 går kl 9. Jeg er på den sene start, da jeg regnes for en af dem i den hurtigste halvdel. Dermed slutter vi alle så samtidigt som muligt.

De har heldigvis lært lidt fra erfaringerne i Mexico :)

Aqua-spinning?!

Altid hyggeligt at hilse på mine venner fra det meste af verden. Jeg fik et par skud af Wayne fra USA og Kari fra Sverige. Vi skal nok få nogle hyggelige dage sammen derude.

Der skulle være internet på banen. Og stævnet vil prøve at opdatere 5-6 gange i løbet af dagen.

På lørdag kommer Jesper herned, så John får lidt aflastning. Det betyder også, at vi derfra kan begynde selv at skrive de gode historier. Hav tålmodighed med os :)

Den officielle side er her: http://decaironman.com/

This entry was posted in Sicilien. Bookmark the permalink.

Comments are closed.