Problemer

Starten på konkurrencen har ikke helt formet sig, sådan som Kim kunne ønske sig det. På førstedagen gjorde maven bøvl, og Kim havde vanskeligt ved at tage føde til sig. Alligevel blev det til en mere end hæderlig placering, hvilket bl.a. var resultatet af en svømning, der gik over forventning.

På andendagen valgte Kim et lidt roligere udgangstempo for at se, hvordan maven reagerede. Det gav naturligt nok en langsommere sluttid, men maven viser tegn på fremgang, og Kims fødeindtag er ligeledes i fremdrift. Appetiten er så småt ved at vende tilbage; således vågnede undtergnede kl. 04.10 i nat til lyden af en signor Greisen i færd med at fortære en pizza og en liter mælk.

I morges kunne Kim så med glæde konstatere, at han siden indvejningen havde taget 400 gram på! (Det er nogle gange de særeste ting disse ultratrialeter kan finde en søndagsfornøjelse i!) De nuværende 75,4 kg er stadig 4,,6 kg under hans normale kampvægt, men foreløbig 27 ironmen på små 10 måneder skal jo sætte sig sine spor.

Desværre har internetforbindelsen på det sicilianske bøhland ikke været lige velfungerende til alle tider, derfor denne noget forsinkede første race report. Vi forsøger at få lavet en noget mere fyldestgørende og illustreret opdatering senere i aften.

Indtil da kan man følge med på www.decaironman.com under menupunktet “Classification”.

This entry was posted in Sicilien. Bookmark the permalink.

Comments are closed.