3 down – 7 to go

En klog mand, der ellers havde klaret sig temmelig skidt i skolen, sagde en gang, at tid, ligesom alt andet, er en relativ størrelse. Det er ganske givet rigtigt i de fleste af tilværelsens forhold – men et sikkert bud er, at for samtlige deltagere i ”Enduroman European Championship”, forekommer den resterende uge af konkurrencen som værende meget lang tid! Når man allerede har 11,4 km svømning, 540 km cykling samt 126,6 km løb i benene (samt arme og hoved!), så fremstår yderligere 26,6 km i svømmepølen, 1260 km i cykelsadlen samt 295,4 km i løbeskoene som noget, der er mere end almindeligt vanskeligt at relativere!

De hidtidige strabadser har allerede kostet de første deltagere livet i konkurrencen. Blandt de faldne ultratriatleter tælles mexicanske Hildeberto Villa, der i går måtte hives op af vandet med kroniske brystsmerter, halsbetændelse og vejrtrækningsbesvær. Senere måtte også canadiske Stephen Johnson strække våben, da bentøjet nægtede at fortsætte legen. En anden canadier, Tony Reed, har haft en alt andet end optimal optakt; budgettet var lille, så hotellet var blevet sparet væk og erstattet af et medbragt telt af beskeden størrelse og endnu mere beskeden kvalitet. Værre for den gæve canadier var det dog, at det økonomiske råderum var så begrænset, at han ikke kunne betale Ryan Airs (i øvrigt ganske ublu) afgifter for overvægt. Da han jo dårligt kunne efterlade cyklen i Canada, var sovepose og liggeunderlag noget af det, der fik lov at blive hjemme. Det er et skidt udgangspunkt, når den sicilianske nattetemperatur når køleskabsniveau! Kim foranstaltede, at undertegnede hentede både sovepose og liggeunderlag hos Maj og medbragte dem til den værdigt trængende canadier, der efter en god nattesøvn på blødt underlag og i en lun sovepose i går gik til den med krum hals. Hans tempo på cyklen er ikke feltets hurtigste, bl.a. fordi han bruger en del tid på at holde pauser for at indtage nogle af de lokale kager og andre søde sager! Dette er canadierens første ultrakonkurrence, og vi skal jo alle betale lærepenge…

Hos vores danske verdensrekordaspirant er moralen stadig høj. Således lød den kække kommentar i morges kl. 08.05 efter et kig ud af vinduet: ”Solen skinner….det kunne være, at man skulle lave en jernmand!” De maveproblemer, der martrede Kim i konkurrencens indledende fase, er nu helt forsvundet, og i går kunne han gennemføre hele dagsprogrammet uden for alvor at blive hjemsøgt af søvndæmonerne, om end han dog savnede sin seng på den sidste løbetur. Efter 3 dages konkurrence indtager Greisen fjerdepladsen knap halvanden time efter tyskeren Wiegand, der ser skarp ud, specielt på løbet. Men denne gang er det jo ikke slutplaceringen, der er interessant for Kim, men ”blot” det at gennemføre, og dermed erobre verdensrekorden for flest gennemførte ironmen i løbet af et år.

Gårsdagens største udfordring var den sicilianske sensommervarme, der fik temperaturen op omkring de 25 – 27 grader. Arrangørernes ismaskine er brudt sammen, så Kim og de øvrige deltagere døjer med varmen. Senere i dag bliver John sendt på jagt hos den lokale isenkræmmer efter en ismaskine. Skulle det lykkes at fremskaffe en sådan, må vi finde andre måder at udfordre signor Greisen på. Det skulle jo nødig blive for nemt…

Dagens svømning forløb tilfredsstillende. Kim mente ikke, at han havde samme power i overarmene som tidligere, men svømmetiden, ca. 1 time og 5 minutter, tyder på, at teknikken i så fald har kompenseret for de manglende armkræfter!
Kim har været på cyklen i en lille time nu, og om alt går vel, så er han i seng om 9,5 – 10 timer!

Opdateret stilling efter tredjedagen, billeder og små videoklip kan findes på stævnets hjemmeside: www.decaironman.com

This entry was posted in Sicilien. Bookmark the permalink.

Comments are closed.