Livet i sadlen

[/caption]

Cyklerne står linet op foran svømmehallen. Kan du spotte Kims?

Kim mangler pt. ca. 9 runder à 5 km, eller med andre ord små halvanden time i sadlen. Cykelruten på selve “Autodromo Pergusa” er aldeles pandekageflad, men til gengæld er der på strækningen fra svømmehallen til motorbanen en stejl bakke, der med Kims ord har en irriterende tendens til at stige i stejlhed og sværhedsgrad fra dag til dig.

Asfalten på motorbanen er temmelig ru og ujævn, og således ikke nogen udpræget fornøjelse af køre på. Ruten er, bortset fra et par S-sving, ikke teknisk krævende, så der er gode muligheder for at holde en fornuftigt og vedvarende tempokørsel-kadence. Største udfordring kan være en irriterrende og demoraliserende modvind på et langt, fladt stykke, og i dag har det blæst mere end de foregående dage.

Dog har Kim været i stand til at fastholde et fornuftigt tempo hele vejen igennem og skulle komme igennem dagens strabadser i sadlen på omkring 6 timer. Han har indtil videre undgået skader og småskavanker, hvilket er mere end man kan sige om vores canadiske ven, der trækkes med “two huge sores on my ass”, hvilket gør, at han må gennemføre meget af cyklingen stående i pedalerne. Eller “en danseusse” som Jørgen Leth ville udtrykke det.

Hvis nogen skulle være i tvivl...

Jeps, dette er Greisens jernhest!

This entry was posted in Sicilien. Bookmark the permalink.

Comments are closed.