Trælår, søvn og planlægning

“Plans are nothing, planning is everything!”

Citatet stammer fra den amerikanske øverstbefalende over de vestlige allierede styrker i 2. Verdenskrig, den senere præsident Dwight D. Eisenhower. Meningen er naturligvis, at planer er meget gode at have, men at man ikke må blive slave af de på forhand fastlagte strategier fordi forudsætningerne for strategierne kan ændre sig. Derfor er netop evnen til at kunne planlægge så vigtig. Eisenhower vidste, hvad han snakkede om, det var nemlig ham, der var øverstansvarlig for den militære operation, der stadig er den største og mest omfattende i verdenshistorien: de vestallieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944.

Hvad der gjaldt for Eisenhower ved planlægningen af Operation Overlord i 1944, gælder også for Kim Greisen i Monterrey i 2010! Den oprindelig plan var, at Kim skulle sove 4 – 5 timer om natten og derudover have 1 (senere måske 2) længere pauser, evt. inklusiv søvn, i løbet af dagen. Men i går aftes begyndte Kims venstre lår, som ellers havde syntes i bedring i løbet af dagen, at gøre vrøvl. Kim sammenligner det med, at han har fået et gevaldigt trælår. Skaden, som muligvis skyldes en forvridning af musklen i forbindelse med Kims styrt på cyklen, gør, at Kim efter cirka 3 timer i sadlen bliver nødt til at holde pause, samt at han ikke kan holde samme tempo som det tyske, svenske og ungarske trekløver. Derfor holdt Kim og teamet en længere rådslagning på Kims værelse efter gårsdagens cykling, og her blev det besluttet at ændre lidt på den på forhånd vedtagne strategi.

Ud fra tesen om, at kroppen restituerer under søvn, og at Kims ben havde brug for netop restitution, blev Kims nattesøvn forlænget, og Kim har således sovet 6 timer og 40 minutter i nat. Hvorvidt det har været en klog beslutning, er det endnu for tidligt at konkludere. Kim har nu været på cyklen i en time, men først efter yderligere 3 – 4 timer i sadlen kan vi få et fingerpeg om, hvorvidt den ekstra søvn har været godt for Kims ben.

Kim er dog ikke den eneste fra det førende firkløver, der er mærket af strabadserne. Greger har problemer med fødderne (hvilket blandt andet må skyldes, at han stadig kører i de samme cykelsko, som da han startede cyklingen), blandt andet kan han ikke mærke sine tæer. Vi har flere gange set Ferenc køre og ryste sine arme og hænder, hvliket indikerer, at også han lider under begyndende snurren og følelsesløshed i fingrene.

Tyske Uwe er umiddelbart den, der fremtræder mest upåvirket, men belært af erfaringerne fra tidligere konkurrencer og fra Decaen her i Monterrey ved vi, at et kollaps kan indtræde meget pludseligt og med stor voldsomhed. Her i Monterrey lå franske Christian Maudit og engelske David Clamp side om side og pressede hinanden under cykling og på de første 150 km af løbet, hvorefter briten kollapsede fuldstændig! Franskmanden er for længst i mål som suveræn vinder mens englænderen nu nærmest kravler rundt på ruten og er i overhængende fare for at miste sin andenplads.

Ferenc virker bedst kørende i skrivende stund, men der er endnu lang vej til mål! Når cyklingen er overstået, er atleterne halvvejs i konkurrencen! Stillingen klokken 07.45 Mexicotid (hvor alle de fire forreste er på cyklen):

Greger – 2828 km

Uwe – 2721 km

Kim – 2673 km

Ferenc – 2600 km

This entry was posted in Dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.