Introduktion

Double deca triathlon – “World’s Longest Triathlon…”

Triatlonkonkurrencer består, uanset distancen, af netop tre sportsgrene: Svømning, cykling og løb i netop den rækkefølge.

Den mest kendte triathlondistance er uden sammenligning Ironman, som også kaldes Kongedistancen. En Ironman er 3,8 km. svømning i åbent vand, 180 km. cykling og 42,195 km. løb.

Den korteste distance, der konkurreres officielt på, er sprintdistancen, der er; 750 m. svømning, 20 km. cykling og 5 km.

Den længste distance der dystes på er Double deca triathlon, der gennemføres under IUTA (International Ultra Triathlon Association).

Double deca Ironman, altså 20*Ironman er: 76 km. svømning, 3600 km. cykling og 844 km. løb.

For at give en forestilling om, hvor langt det er, så svarer det ca. til:

  • en svømmetur fra København til Møn
  • en cykeltur til København til Casablanca i Marokko
  • en løbetur fra København til München

Konkurrencen…

Det er kun anden gang, der gennemføres et verdensmesterskab i Double deca Ironman. Det er en meget stor sportsbegivenhed, der kræver meget plads og mange mennesker, der er arbejder for, at atleterne kan dyste under trygge rammer.

I år foregår konkurrencen i Parque Niños Heroes, Monterrey i Mexico fra 14. november til 12. december 2010.

Der stiller 15 ultratriatlether til start på kanten af svømmebassinet kl. 09:00, alle klar til dyste i den kommende måned. 2 af deltagerne er kvinder.

Svømningen gennemføres i et 50 m. bassin. De hurtigste deltagere vil svømme de 76 km. på omkring 32 timer.

Derefter skal alle igang med cyklingen. Det er ikke muligt at afspærre en lang, smuk og varieret rute ude i den smukke natur, fordi racet strækker sig over så lang tid. Double deca Ironman køres på en lukket rundstrækning på 1,915 km. De triathleter, der skal kæmpe om de gode placeringer, kører de 3600 km. på omkring 9 døgn.

Når de 3600 km. er kørt skal løbeskoene findes frem og de 20 Marathonløb skal løbes – et efter et. Løbeturen foregår på den samme bane som cyklingen.

Løb er den hårdeste af de tre discipliner, dels fordi den ligger sidst og alle er trætte, dels fordi der er 100% vægtbæring. I vandet og på cyklen skal atleterne ikke bære hele deres egen vægt.

De hurtigste atleter løber mere end 100 km. pr. døgn og de bruger derfor ikke mere end knapt 8 døgn på de 844 km.

Verdensrekorden er på 18 døgn og 5 timer.

Comments are closed.